Sønderup/Suldrup-træner tror på et tæt forår
Af
Søren Pedersen |
10/03 |
12.46 Serie 1, Pulje 6: Sønderup/Suldrups cheftræner, Brian Christiansen, har fået en snak med LigaBold.com om forberedelserne til den nye sæson. Læs mere her.
Der er ca. en måned til sæsonstart. Hvad skal de sidste uger bruges til inden det går løs?- De sidste uger skal bruges til at forbedre vores form, vi har ikke kunne træne i det omfang der var ønsket, og det har påvirket formen.
Har I indlagt ekstra træning eller træningskampe i marts måned efter de vanskelige vejrforhold tidligere i opstarten?
- Nej, det har vi ikke. Vi har fået afviklet alle vores kampe pånær en, og vi har stadig et par stykker tilbage. Det vil jeg vurdere til at være okay.
Hvor optimistisk er du i forhold til forårets turneringskampe efter mere end halvdelen af vinteropstarten?
- Det er meget svært at vurdere da vores opstart har været spoleret af vintervejret. Vi har stort set ikke trænet, og først i sidste uge fik vi anlagt en sandbane. Men ellers er jeg da spændt på den nye sæson, hvor der venter flere nye modstandere. Jeg tror det bliver en meget tæt kreds i dette forår.